Konsultation hos Lægerne i Sundhedshuset Rødovre Syd
Du har elektronisk mulighed for tidsbestilling, mailkonsultation og receptfornyelse.
Tidsbestilling
På lægevejen.dk samt min læge app kan du let bestille tid til konsultation af 10-15 minutters varighed. Såfremt den bestilte tid er ledig, vil du få en bekræftende mail. Såfremt dit behov varer mere end 10-15 minutter, bedes du kontakte sekretæren for nærmere aftale.
Når du bestiller tid via lægevejen.dk er det vigtigt at du anfører et emne for konsultationen. Der er mulighed for at bestille tid via lægevejen.dk og min læge app til lægekonsultation, kontrol af din kroniske sygdom eller undersøgelser i forbindelse med graviditet, børneundersøgelser og vaccination samt kontrol af prævention og livmoderhalsprøve (smear).
Mailkonsultation
Ved e-mail konsultationer via lægevejen.dk og min læge app forstås korte, enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter. Lægen vil svare hurtigst muligt og senest i løbet af 5 hverdage.
Receptfornyelse
Via lægevejen.dk og min læge app har du mulighed for at forny dine recepter. Der skal være tale om recepter på igangværende ordinationer eller fast medicin. Fast medicin, er medicin du har fået ordineret af en læge, som del af en længerevarende behandling. Fornyelse af recepter på vanedannende medicin kræver personligt fremmøde.